4. juni 2019

Flemming Efterskole gentager success

Grundlovsdag 5. juni inviterer efterskolen alle tidligere elever til Gammel Elevdag, hvor der er mulighed for en hyggelig eftermiddag med sine efterskolekammerater.

Det var en festdag sidste år, da Flemming Efterskole i forbindelse med skolens 125-års jubilæum inviterede alle tidligere elever til Gammel Elevdag. Allerede den gang blev det bestemt, at det skulle være en tilbagevendende begivenhed, derfor gentages successen onsdag 5. juni kl. 14.30-17.00. 

Selvom det er samme dag som det meget omtalte Folketingsvalg, forventer skolen stor opbakning til initiativet, da mange tidligere elever allerede har vist interesse for begivenheden på Facebook.

På dagen vil der være fælles velkomst kl. 14.30. Herefter er der kaffe og kage, mulighed for at få taget fællesbilleder, få en snak med ansatte og lærere og gå en tur rundt på skolen. Dagen sluttes af med opvisning af de nuværende elever kl. 16.30.

For skolen er det vigtigste at skabe rammerne for en hyggelig eftermiddag, hvor man har mulighed for at samles med tidligere efterskolekammerater og genopleve nogle af alle minderne, fra da man selv var elev. Gammel Elevdag har tidligere været meget efterspurgt, en efterspørgsel skolen meget gerne vil imødekomme.

Du kan læse mere om Flemming Efterskole på deres profil.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubblemedia